Danske flag English flag Nederlandse vlag
Mail kontrol kontrol dk-camp Facebook

Information

Pladsen

Vi befinder os i kuperet terræn, hvilket kan gøre det til en udfordring at få vognen i vatter på visse pladser. Vi har dog et bredt udvalg af klodser til udbedring af niveauforskelle, og kan garantere, at når først vognen står som den skal – er det ”besværet” værd.

Pladsen ligger lige ned til Pedersborg Sø, som er den midterste af de 3 søer i Sorø. Sorø Sø mod syd, Pedersborg Sø i centrum, og Tuel Sø mod nord. Der er god bevoksning på pladsen, hvilket giver fine læforhold, og mulighed for lidt skygge på varme sommerdage - det regner sjældent i Sorø.

Da pladsen har sit eget bolchekogeri, har vi fundet det naturligt, at give vejene navne - præget af bolcherne og deres ingredienser. Der er da noget særligt ved at tilbringe ferien på Titandioxid Stien, Ammoniumklorid Stien, Rabarber Stien eller slå sig løs på legepladsen, der har det mundrette navn: Bismarch´s Plads.

Adgangsbommene til pladsen er låst mellem kl. 22.00-07.00. Der skal være ro på pladsen kl. 23.00.

 

Historien

Sorø Sø Camping er grundlagt i 1968, hvor pladsen blev opført på en gammel grusgrav. Den startede som en ganske lille plads, men har i takt med udviklingen vokset sig større og er blevet væsentligt mere komfortabel end udgangspunktet. Pladsen har bevæget sig fra absolut yderkant af byen til at ligge væsentligt tættere på centrum end det oprindelige udgangspunktet, i takt med byens generelle vokseværk.

Vi – Lone & Martin Wellejus, har ejet pladsen siden december 2006, og i den tid har pladsen gennemgået en gennemgribende renovering, hvilket gør, at pladsen i dag fremstår med moderne og tidssvarende faciliteter, som til fulde lever op til kravene fra den moderne campist.

 

Trådløst internet

Pladsen er 100% dækket af trådløst internet, der kører med en god hastighed, og som kan tilkøbes til fornuftige priser. Gratis i tv-stuen, lejligheder, hytter og på komfortpladserne, hvor der også er mulighed for tilslutning via kabel, hvilket giver en endnu hurtigere og mere konstant hastighed. Der er ikke kapacitet til at spille store online netspil og downloade store filer, men forbindelsen er fortræffelig til at tjekke e-mails, få inspiration til udflugter + diverse andre ønskelige gøremål.

 

Pladskort

Klik på billedet for at downloade oversigtskort over Sorø Sø Camping.

image


Download som PDF




Besøg Sorø Campingplads på Sjælland

 

Sorø Kirke set fra Campingpladsen

 

Hytte på Sorø Sø Campingplads

 

Autocamper Sorø Sø Camping Sjælland

Sorø Sø Camping / Udbyhøjvej 10 / 4180 Sorø / Danmark / +45 5783 0202 / info@soroecamping.dk